Kosmetik bekendtgørelsen fra Sundhedsstyrelsen kræver at der findes en skriftlig information som giver oplysning om selve behandlingen og specielt hvad man som kunde kan forvente rent effektmæssigt og selvfølgelig også omkring eventuelle gener og bivirkninger.
Det kan være vanskeligt præcist og tilfredsstillende at beskrive på en måde at det passer til alle kunder - dels er effekten jo noget der kan svinge meget fra person til person, og selve forventningen kan også være meget forskellig fra hvad man måske forestiller sig ud fra at læse en kort skriftlig information. Og bivirkninger - kan være vanskelige at få beskrevet på en fornuftig måde. Specielt når det drejer sig om sjældne - og dem man faktisk ikke regner med - men mere har karakter af at man jo aldrig kan hverken love eller garantere at der ikke kan ske noget - man har jo hørt om dem der "får en tagsten i hovedet når de går på fortovet" -
Det er derfor vigtig at den skriftlige information ikke opfattes for mere end hvad den er - nemlig en kort og så fyldestgørende som det nu engang kan blive beskrivelse af effekter og bivirkninger. Vi opfordrer altid vore kunder til at være omhyggelig med at tænke informationerne igennem og sørge for at spørge når lejligheden gives - blandt andet i forbindelse med den gratis konsultation hos lægen eller sygeplejersken. Og selvfølgelig også sørge for at få en løbende dialog under behandlingen - så der hele tiden er mulighed for en fornuftig forventningsafstemning.